4. APRIL 2024

Skal kirken på landet dø?

Er udligningsordningen skabt af Guds modstander, og er bygninger forkyndelse i sig selv? Forskellige synspunkter blev luftet i debatten om kirken på landet til debataften i Vestervig.

Vestervig 8

Affolkning, kulturarv og rekruttering. 200 fremmødte diskuterer udfordringer og løsninger til debataften i Vestervig.

Af: Marie Gaarden

Der er stillet borde op i lange rækker i hallen i Vestervigs aktivitetscenter. 150 er der dækket til, men da klokken nærmer sig 19, viser det sig slet ikke at være nok til aftens debat-arrangement, som distriktsforeningerne af menighedsråd i Sydthy, Thisted og Morsø står bag.

For om kirken på landet skal leve eller dø, er et emne, der optager mange – måske især i Thy og på Mors.  Og da sognepræst Søren Krogh byder velkommen er det til en sal fyldt til bristepunktet med 200 deltagere.

Landsforeningens formand, Anton Pihl er sammen med præst og tidligere kirkeminister Mette Bock og biskop over Aalborg, Thomas Reinhardt Rasmussen, aftenens paneldeltagere.

De skal give deres bud på tre udfordringer, der især rammer yderområder som Thy og Mors, men også har indflydelse på folkekirken i resten af landet.

  • Den demografisk udvikling – der er samlet set 550 mennesker pr. kirke i Thy og på Mors, og der bliver stadig færre mennesker i sognene.
  • Kulturarven – områdets mange middelalderkirker koster både tid og penge at vedligeholde.
  • Rekruttering – der er mangel på arbejdskraft, ikke mindst præster.

Da deltagerne bliver spurgt, hvilken udfordring, der fylder mest for dem, er det med en sikker vinder:  Vedligeholdelse og drift af middelalderkirkerne.

Et kæmpestort ansvar
- I har ansvaret for næsten 90 af landets fine middelalderkirker. Det kan ikke blive ved med at være et ansvar på nogle enkelte skuldre, lyder det fra Anton Pihl i sit indledende oplæg.
Derfor skal ulighed sættes på dagsordenen, for skævvridningen vokser.

- En skævvridning i menneskelige og økonomiske ressourcer og i præstefordelingen er ved at vokse sig så stor, at det er blevet usolidarisk og uacceptabelt at køre videre, fastslår han.
Set med Anton Pihls øjne må man øge udligningsordningen. Det eneste alternativ er at skrue ned for antallet af kirker i brug, så der er behov for at se på, hvor mange middelalderkirker, der er brug for.

- Det et et kæmpestort ansvar, og det er jeres stemme, der er afgørende, siger Anton Pihl, for i hans øjne skal beslutningerne træffes lokalt.

Mageskifte mellem stat og kirke
En øget udligningsordning ser næste paneldeltager, Mette Bock ikke som en løsning.

- Udligningsordning er der en, der har skabt og det er ikke Gud! -det er Guds modstander, indleder Mette Bock og taler i stedet for et mageskifte, hvor staten overtager drift og vedligeholdelse af kirker og kirkegårde, mens folkekirken står for alt liv i kirken, inklusiv lønninger og pension til ansatte – også præsterne.

Det mageskifte er biskop Thomas Reinholdt Rasmussen ikke begejstret for. Han er bekymret for, om det vil gå ud over medlemsprocenten, hvis kirkeskatten ikke går til bygninger.
Men han mener også, at udligningsordningen har udspillet sin rolle. Når rige provstier betaler 50 procent af deres provenu, er grænsen nået.

- vi skal holde op med at kigge på middelalderkirker som en klods om benet. Bygninger er også forkyndelse i sig selv, fastslår han og påpeger, at det er en svær proces at tage en kirke ud af brug, og at den efterfølgende stadig er menighedsrådenes ansvar.

Desuden har han selv erfaringer med at lukke en kirke.
- Det var ikke en behagelig opgave. Der er mange følelser på spil, fortæller han.

Deltagernes udfordringer
Undervejs i programmet, er der tid til, at deltagerne kan tale sammen i grupper om de vigtigste udfordringer, de står med. Det får salen til at summe højlydt, for det er noget, der fylder for dem i deres menighedsrådsarbejde.

- Vi har seks kirker i pastoratet, og det er alt for mange. Men det nytter ikke noget bare at tage dem ud af drift, for så skal de stadig vedligeholdes, siger Bodil Møller Kristensen, der er formand for Karby- Tæbring- Rakkeby Sognes menighedsråd og også sidder i Morsø provstiudvalg. Hun ser helst, at nogle af kirkerne bare får lov at mærkes af tidens tand.

På de efterfølgende spørgsmål fra salen til panelet kan man høre, at Bodil Kristensen ikke sidder alene med de tanker. Men hvem skal tage beslutningen om en kirke skal lukkes? Og ud fra hvilke kriterier? Og hvad skal der ske med kirkegårdene, hvis man tager kirker ud af drift?

Videre til ministeren
I sin indledning sagde ordstyrer Søren Krogh, at han ville samle aftenens forslag til, hvordan vi kan være kirke i Thy og på Mors i et katalog og sende det til kirkeminister Morten Dahlin. Han har netop sat et udvalgsarbejde i gang om folkekirkens fælles økonomi i fremtiden. Læs om udvalgsarbejdet her

- Det skal direkte til ministerens bord: Sådan ser vi udfordringerne løst!

Havde man som deltager håbet på quick fix og hurtige, konkrete løsninger på de store udfordringer, tirsdag aften i Vestervig, blev man skuffet. Men debatten kører, og der var masser af input fra sal og panel at tage med sig hjem til videre drøftelser.

Flere artikler om samme emne

#kulturarv #Folkekirkens tilstedeværelse

Læs også: