1. FEBRUAR 2021

Menighedsrådene og den grønne forskel

Landsforeningen af Menighedsråd arbejder politisk for, at menighedsrådene fremover kommer til at sætte større aftryk på den grønne omstilling i samfundet.

COLOURBOX1178322

Jord ejet af sognene kan anvendes på anden måde end bortforpagtning til konventionel landsbrugsdrift, hvis menighedsrådet ønsker øget fokus på grøn omstilling. Foto: Colourbox.

Af: Alex Kjær

Mange menighedsråd er allerede engageret i bæredygtighed og grøn omstilling, nogle via medlemskab af den økumeniske bevægelse Grøn Kirke, andre på et mere selvstændigt plan, hvor man tænker bæredygtighed og energibesparelser ind, når der fx skal købes nyt til sognegården, kirkegården eller medarbejdernes arbejdsopgaver.

Landsforeningen af Menighedsråd bakker op om den grønne omstilling i samfundet. I oktober 2020 var der delegeretmøde i Landsforeningen, og her var det et af emnerne, som deltagerne skulle forholde sig til.

Hans-Henrik Nielsen, medlem af bestyrelsen og formand for Økonomi- og bygningsudvalget, kom med et oplæg, hvor han blandt andet fortalte, at bestyrelsen finder det vigtigt, at menighedsrådene er med i arbejdet for grøn omstilling. Det skal ske ved at formulere målsætninger, som både er realistiske og ambitiøse i forhold til, hvordan menighedsrådene kan bidrage til den grønne omstilling i folkekirken.

- Det handler om at reducere Co2 udledning, og her kan den enkelte kirke gøre en del, ligesom også kirkegårdene er et vigtigt element i den grønne omstilling, sagde han blandt andet.

Stor opbakning

På delegeretmødet var der stor opbakning til, at Landsforeningen arbejder for at fremme den grønne omstilling i folkekirken.

Et bredt flertal i Folketinget har tilsluttet sig regeringens mål om en samlet dansk reduktion af drivhusgasser i 2030 på 70 procent i forhold til 1990. Regeringen har markeret klare forventninger om, at folkekirken også bidrager til, at det mål kan nås.

- Menighedsrådene bestyrer stort set alle landets kirkegårde, en stor bygningsmasse samt nogle præstegårdsjorde, og derfor har vi haft samtaler med kirkeministeren om, hvilken betydning regeringens klimamål vil få for menighedsrådene, siger Søren Abildgaard, Landsforeningens formand.

Han slår fast, at det for Landsforeningen er vigtigt, at den grønne omstilling sker ad frivillighedens vej.

- Som udgangspunkt mener vi ikke, der er brug for særlovgivning for folkekirken på området, da folkekirken naturligvis vil være omfattet af den generelle regulering på f.eks. energi-, bygnings- og landbrugsområdet. Men skulle det blive aktuelt, er det vigtigt, at Landsforeningen på menighedsrådenes vegne går aktivt ind i processen for at søge indflydelse, siger formanden og tilføjer, at det er relevant at bringe alle folkekirkens parter sammen for at udveksle erfaringer og ideer, der kan fremme den grønne omstilling.

Lokale initiativer

- Det handler for os ikke om, at der skal etableres nye organisatoriske enheder i folkekirken, men om at vejlede, rådgive, inspirere og motivere menighedsrådene til at tage lokale initiativer, der kan være med til at sikre, at vi når de ambitiøse mål på området, og at de samtidig er realistiske at gennemføre.

Landsforeningen har fire pejlemærker, som er vigtige i menighedsrådenes bidrag til den grønne omstilling. Du kan læse mere om pejlemærkerne her på opslaget. Der kan dog være udfordringer i tiltagene.

Hvor nogle omstillinger handler om at få det gjort – simpelthen at nytænke praksis og derefter få truffet og gennemført de nødvendige beslutninger, kræver andre omstillinger en prioritering og en afvejning i forhold til andre hensyn.

Fx kan en bæredygtig løsning i nogle tilfælde være dyrere end en traditionel løsning. Eller en bæredygtig løsning kan forudsætte en investering, som forventes tilbagebetalt gennem kommende driftsbesparelser. I begge tilfælde er der behov for grundige drøftelser af de lokale prioriteringer. Især i det sidste tilfælde er der behov for en god dialog med provstiudvalget. Det kan derfor være oplagt at lade den grønne omstilling indgå i overvejelserne ved valget af provstiudvalg i 2021.

Grøn omstilling handler ofte om ny teknologi, som muligvis endnu ikke er målrettet og tilpasset eventuelle særlige behov ved kirkerne. Derfor er der behov for at sætte sig ind i nye, tilgængelige teknologiske løsninger og inddrage erfaringerne fra andre sektorer, når menighedsrådene træffer beslutninger om indkøb, installationer og byggeri.

Afveje hensyn

Vi har i menighedsrådene gode og høje forventninger til især kirkebygningernes æstetik, og vi værner om kulturarven. Grønne løsninger og teknologier må ikke skæmme vores bygninger unødigt. Der kan være behov for at afveje hensynene, men ofte vil der kunne findes kreative og gode løsninger. Vi skal blive gode til at søge rådgivning og udveksle erfaringer.

Det er oplagt, at et betydeligt bidrag til den grønne omstilling fra folkekirkens side forudsætter en målrettet indsats ikke mindst af menighedsrådene.

Landsforeningen har derfor også fokus på at udbrede erfaringer på området samt at inspirere og rådgive menighedsråd i arbejdet med at bidrage til den grønne omstilling.

Fire pejlemærker for den grønne omstilling

Landsforeningen peger på fire områder, hvor menighedsrådene i særlig grad kan prioritere løsninger og dermed bidrage til den grønne omstilling.

  • Jord ejet af sognene
    Menighedsrådenes jorder kan anvendes på anden måde end forpagtning til konventionel landbrugsdrift. Jorden kunne fx. anvendes til etablering af urørt skov, landsbyfælled, økologisk omlægning eller andre tiltag, der fremmer natur og biodiversitet. Også på kirkegårdene kan der arbejdes med tiltag for at fremme større biodiversitet, bæredygtig drift og mere.
  • Energiforbrug
    Energiområdet – ikke mindst opvarmning – rummer et betydeligt potentiale for reduktion. I andre sektorer er der opbygget mange erfaringer med grønne energiformer. Vi kan vurdere og overføre de bedste erfaringer til folkekirken. Mulighederne for reduktion af udslip findes både ved opvarmning og andet energiforbrug i den løbende drift og ved nybyggeri og renoveringer. Eksempler på initiativer er optimering af varmeanlæg, udskiftning af lyskilder og el-drift af køretøjer og redskaber. Der kan også nogle steder være mulighed for at producere energi i form af solceller eller solpaneler fx på driftsbygninger. Eksempler på initiativer er optimering af varmeanlæg, udskiftning af lyskilder og el-drift af køretøjer og redskaber. Endelig kan der nogle steder være mulighed for at producere energi i form af solceller eller solpaneler fx på driftsbygninger.
  • Affald
    Som følge af den nye klimalov har Folketinget også vedtaget en klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi. På kirkegårdene er der potentiale for yderligere sortering og genanvendelse af affald – både individuelt affald fra brugerne og kirkegårdens eget affald. Også affald fra sognegårdene skal i langt højere grad sorteres og genanvendes i fremtiden.
  • Indkøb og transport
    Ved beslutninger om indkøb kan menighedsrådene bidrage til den grønne omstilling fx ved at købe produkter, der kan genanvendes eller er genanvendt, produkter med mindre miljøbelastning (plast, kemiske stoffer, pesticidrester) og bæredygtigt producerede blomster og gran. Indsatsen kan også omfatte reduktion af madspild og hensyn til fair trade. Også transportbehovet i forbindelse med indkøb kan vurderes og måske reduceres, både for så vidt angår varernes transport og egen transport.