Trods beskyldninger og fordomme om det modsatte, falder udgifterne i folkekirken. I 2011 var de på 7,979 mia. kroner, mens de i 2014 var faldet til 7,885 mia. Hovedparten af udgifterne bliver bestemt lokalt af menighedsrådene og går til lønninger af folkekirkens medarbejdere, kirkegårdsdrift og kirkelige arrangementer. I 2014 udgjorde de lokale udgifter 6,238 mia. kr.

Der er flere grunde til faldet, mener Søren Abildgaard, der er formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

- Menighedsrådene er blevet bedre til at styre den lokale økonomi, der er den væsentligste post i folkekirkens økonomi. Og så er vi blevet bedre til at samarbejde og finde løsninger, der både giver mening i forhold til vores kirkelige opgaver og kirkekassen, siger han.

Fremtidssikret folkekirke
Folkekirkens indtægter er afhængige af medlemmernes indtægter. Det har betydet, at mens udgifterne er faldet, er indtægterne steget. – Der sker lige nu en konsolidering i folkekirken, hvor de øgede indtægter ikke automatisk så betyder at folkekirken også bruger flere penge. I stedet for bruger vi bl.a. overskuddet på at betale gæld og andre tunge udgiftsposter af, siger Søren Abildgaard, der mener at den strategi er fornuftig for folkekirken, fordi den fremtidssikrer folkekirkens økonomi.

Kilde: Kirkeministeriet