21. JANUAR 2021

OK21: Virtuelle forhandlinger

Overenskomstforhandlingerne er så småt i gang.

ok21 - virtuelt.PNG

Grundet coronarestriktionerne kommer OK21-forhandlingerne til at foregå virtuelt. Illustration: Bob Katzenelson.

Af: Elisabeth Jensen, Arbejdsgiver og rådgivning. Red: Anja Christensen

Kravene blev udvekslet den 15. december 2020, og vi holder lige nu i denne periode de indledende møder med de faglige organisationer og deres centralorganisationer. Mødernes formål er i første omgang, at såvel arbejdstager – som arbejdsgiverside får mulighed for at forklare sine krav. Tilsvarende får forhandlingsmodparterne mulighed for at stille opklarende og uddybende spørgsmål til kravene, så de reelle forhandlinger foregår på det rigtige grundlag.

Først når de centrale forhandlinger på statens område er afsluttet, eller med andre ord CFU-forliget er indgået, kan de reelle forhandlingerne om aftalerne på folkekirkens område gå i gang.

CFU-forliget forventes færdigforhandlet først i februar. Herefter kommer der et såkaldt åbent vindue af 4 ugers varighed til at forhandle aftalerne på folkekirkens område på plads, inden for de rammer, der er aftalt i CFU-forliget.

Forhandlinger bliver virtuelle
En del af overenskomstforhandlingerne kommer, som så meget andet, til at foregå virtuelt på grund af restriktionerne for at hindre smittespredning med corona. Det er en anderledes måde at gøre det på, men de indledende møder tegner indtil videre på, at det godt kan lade sig gøre. Når vi når til de afsluttende forhandlinger, kan der være behov for at mødes fysisk, men det vil så i givet fald være med et begrænset deltagerantal.

Læs mere om overenskomster her.