Kursuskatalog

Find ny viden og inspiration i kursuskataloget for 2024

Undervisning1

Illustration: Bob Katzenelson

En af distriktsforeningernes vigtigste opgaver er at udbyde kurser for medlemmer af menighedsrådene i lokalområdet. De bedste muligheder for
at give menighedens liv og vækst gode betingelser opstår når menighedsrådsmedlemmerne får inspiration og lærer nyt.


I kursuskataloget for 2024 kan du finde beskrivelser af 13 forskellige kurser, som vi er klar til at komme ud til jeres distriktsforening med. Der er kurser inden for arbejdsgiverområdet, økonomi, menighedsrådsarbejdet og -møderne, økonomi m.v.


Hvis du sidder og tænker, at lige præcis dét kursus som jeres medlemmer har behov for, ikke findes i kataloget, så kontakt os og lad os drøfte, om vi har mulighed for at skræddersy et kursus, der passer til jeres ønsker og behov.


Kurser er en oplagt mulighed for en distriktsforening til at synliggøre sin værdi over for en bred gruppe af medlemmerne med et relevant kursusudbud. Hovedparten af kursusafgiften er allerede betalt, da afgiften hovedsageligt dækkes af menighedsrådenes medlemsbidrag.


Vi kan hjælpe jer med at markedsføre de kurser, som I gerne vil tilbyde til medlemmerne. I medlemssystemet kan vi målrette markedsføringen til de målgrupper (f.eks. kasserer eller kontaktpersoner i distriktet), som I gerne vil i kontakt med. På menighedsraad.dk kan I fine oplysninger og vejledning til medlemssystemet.


Vi opfordrer til, at I på næste bestyrelsesmøde i distriktsforeningen kigger kataloget igennem og finder de kurser, som I gerne vil tilbyde. Herefter kontakter I Landsforeningens Kursusafdeling, Louise sidder klar til at hjælpe jer. Ring eller skriv hurtigst muligt, så I kan få nogle kurser i kalenderen.

Find kursus-kataloget her

Kursuskatalog 2024

Kontakt Landsforeningens kursusafdeling:

Louise Beck Bøgholm
kursus@menighedsraad.dk
Direkte: 8732 2132