Fem spørgsmål du kan stille kandidaterne

Skal du til vælgermøde, eller støder du på folketingskandidaterne i anden sammenhæng, så spørg ind til deres holdninger. Her får du inspiration til spørgsmål. du kan stille kandidaterne.

JA (14)

Af: Redaktionen

Nuværende kirkepolitikere

34% af det nuværende kirkeudvalg genopstiller ikke til folketingsvalget.
Se listen over medlemmer af det nuværende kirkeudvalg - og hvem der genopstiller.
Nuværende kirkepolitikere

Som medlemmer af folkekirken, og som engagerede menighedsrådsmedlemmer med ansvar for den lokale folkekirke, er valgkampen en helt oplagt mulighed for at spørge folketingskandidaterne om, hvilke ambitioner de har for folkekirken.

Det er vigtigt at sikre at folkekirken også fremover har de bedste rammer for at løfte sine mange opgaver. Rammerne for folkekirken skal naturligvis følge med den almindelige udvikling i samfundet og med medlemmerne. Samtidig skal folkekirkens egenart som grundlovssikret trossamfund respekteres.

Der er derfor brug for politikere, der tager det ansvar på sig og har forståelse for, hvorfor forholdet mellem kirke og stat er, som det er i Danmark.

Skal du til vælgermøde, eller støder du på folketingskandidaterne i anden sammenhæng, så spørg ind til deres holdninger, og hvordan deres parti vil sikre gode rammer for den fortsatte udvikling i folkekirken. 

Forslag til spørgsmål til kandidaterne

  • Hvad betyder folkekirken for danskerne og det danske samfund?

  • Hvad betyder det, at folkekirken er lokal og ledes af landets menighedsråd?

  • Hvad er folkekirkens største styrke?

  • Hvad er folkekirkens største udfordring?

  • Hvad er Folketingets rolle i forhold til folkekirken?

Vil I holde vælgermøde i distriktsforeningen?

I distriktsforeninger har I en unik mulighed for at sætte kirkepolitik øverst på dagsordenen, så folkekirkens forhold og kandidaternes holdninger hertil kommer helt frem i valgkampen.


Få inspiration til, hvordan I arrangerer vælgermøde

 

Flere artikler om samme emne

#folketingsvalg #Politik